App’en alle katteejere må eje: Det siger din kat

Af: Mie M.B

|

14/11/2023

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu kan du forstå de mange befalinger din kat giver dig

Mest læste i dag

Hvis du har kat, har du med garanti prøvet at blive vækket af en insisterende miaven efterfulgt af krads i sengen eller måske endda krads i din fod. Måske katten endda har sat sig på dit sovende ansigt, mens et vræl af vred indignation er lydt fra den pelsede krop. Som ejer kan man nogenlunde gætte sig til hvad katten prøver at fortælle, men hvis man er dårlig til gættelege, er der nu hjælp at hente. Mød app’en MeowTalk.

Meowtalk hævder via kunstig intelligens at kunne lære og afkode kattens individuelle stemmeføringer, fra de velkendte mad-lyde til de mere komplicerede lyde, der indikerer ønsker om at jage eller parre sig. Ved brug gentagende gange hævder app’en at kunne lære din kats individuelle vokabular. 

Det lyder som lidt af en røverhistorie, særligt hvis man tager det faktum med at det er umuligt at fakta-tjekke. Javier Sanchez, co-opfinder af Meowtalk, fortæller til mediet Slate; “Vi ved at katte har deres egen personlighed - den kommer til udtryk via lyde.” Han blev inspireret til appen efter at have læst Susanne Schötz bog ‘The Secret language of Cats’. På det tidspunkt arbejdede Sanchez som konsulent for Apple og han synes der var en mangel på markedet for katteejere. Hans oprindelige ide var et halsbånd der kunne oversætte kattens lyde til ord, en ide han brugte over et år på at udforske men måtte opgive fordi han oplevede problemer med batteriets holdbarhed. Meowtalk blev kompromiset. 

Sammen med et hold ingeniører trænede Sanchez AI til at opfange og matche specifikke miaw-lyde i forhold til hvad hans fem katte havde behov for. “Det er som regel mad,” fortæller Sanchez, der ellers påpeger at app’en kan genkende og skelne mellem 11 generelle intentioner. “Der kan helt sikkert tilføjes flere,” sagde han. “Katte kan være meget tydelige kommunikatører.”

Han slår fast at hverken han eller holdet bag MeowTalk er katteeksperter, og at det teknisk set ikke er korrekt at omtale kattes lyde som et sprog. “Men de har et koncist udvalg af lyde der er universelle for alle katte.”

Anbefalet til dig