Kæmpe tøjkæde lukker alle butikker: Kan besøges for sidste gang i denne uge

Udland
Genrefoto: Shutterstock
Efter flere årtier er det forbi.

Lige nu læser andre også

Efter mere end tre årtier er det slut.

Den populære kæde, Ted Baker, som har været en fast bestanddel af modemarkedet gennem mange, mange år, lukker snart dørene til sine 31 butikker i Storbritannien.

De sidste butikker vil lukke senest torsdag, hvilket definitivt sætter en stopper for brandets fysiske tilstedeværelse i hjemlandet.

Det skriver BBC.

Men beslutningen om at lukke butikkerne er ikke et isoleret tilfælde.

Allerede tilbage i april måtte 15 andre butikker dreje nøglen om, efter at moderselskabet, No Ordinary Designer Label, blev sat under administration.

Det har haft konsekvenser for en stor del af medarbejderstaben, og mere end 500 tidligere ansatte står nu uden job.

For mange af de tidligere ansatte, som allerede i foråret mistede deres arbejde, er det nu endnu et slag i en svær tid.

Usikker fremtid

Modeselskabets fremtid er på nuværende tidspunkt usikker.

Ifølge The Guardian beretter Sky News om, at forhandlingerne om at sikre et nyt licenspartnerskab er gået i hårdknude.

Det skaber spørgsmål omkring, hvorvidt mærket vil kunne opretholde sin eksistens på længere sigt - både i de fysiske butikker og på det globale online-marked, hvor det ellers har haft en solid tilstedeværelse.

Det britiske modehus har gennem længere tid kæmpet med økonomiske udfordringer.

I 2020 førte flere års finansielle problemer til nedlæggelsen af 160 stillinger, og de seneste butikslukninger kan ses som endnu et skridt i en række af nødvendige, men smertefulde tiltag for at sikre overlevelse.

Anbefalet til dig