Kvinde blev stoppet i lufthavnen: Så gjorde de 'vammelt' og 'stinkende' fund i hendes bagage

Udland
Foto: Shutterstock.com / U.S. Customs and Border Protection
Foto: Shutterstock.com / U.S. Customs and Border Protection
Tolderne i en lufthavn stoppede en kvinde, der rejste hjem fra et ophold i Kenya. Hvad de fandt i hendes kuffert, havde de næppe regnet med at støde på.

Lige nu læser andre også

En æske med afføring fra en giraf blev konfiskeret fra en håbefuld smykkemager, som planlagde at lave en halskæde af ekskrementerne.

US Customs and Border Protection (CBP) tog den stinkende pakke, som blev forsøgt indført af en unavngiven kvinde efter en tur til Kenya. Kvinden vendte tilbage til USA i september sidste år, da hun blev trukket til side med henblik på en inspektion i Minneapolis–Saint Paul Internationale Lufthavn i Minnesota.

Hun erklærede derefter den medbragte afføring og informerede tolderne om, at hun havde fået ekskrementerne i Kenya. Hun forklarede også om hendes planer om at lave en halskæde. Ifølge CBP's pressemeddelelse om hændelsen, fortalte passageren også, at hun havde brugt afføring fra en elg hjemme i Iowa.

Myndighederne sagde, at tolderne derefter beslaglagde æsken med ekskrementer og destruerede den via dampsterilisering i henhold til United States Department of Agricultures protokol.

"Der er en reel fare ved at bringe afføring ind i USA," sagde LaFonda D. Sutton-Burke, direktør i CBP.

"Hvis denne person var kommet ind i USA og ikke havde erklæret disse genstande, er der stor sandsynlighed for, at en person kunne have fået en sygdom fra dette smykke og udviklet alvorlige sundhedsproblemer."

Foto: U.S. Customs and Border Protection

Det er faktisk muligt at bringe dyreafføring ind i USA fra visse arter, forudsat at personen har fået en tilladelse til dette på forhånd.

"Alle drøvtyggerdyrs afføring kræver en tilladelse fra Veterinary Services, hvis det skal medbringes i USA. Kenya er ramt af afrikansk svinepest, klassisk svinepest, Newcastle sygdom, mund- og klovsyge samt svinevesikulær sygdom," lød det.

Kvinden blev angiveligt ikke sigtet for noget, ifølge Minnesota Public Radio. Derfor slap hun for at skulle betale en bøde eller deslige.

"Fordi kvinden erklærede, at hun var i besiddelse af æsken med afføring og straks opgav den, vil hun ikke stå over for sanktioner. Hvis hun havde forsøgt at snige den forbi tolden, kunne hun have stået over for en bøde på $300 til $1.000," lød det fra mediet.

Nu ved til en anden gang, at hun ikke skal forsøge at tage afføring med hjem fra sine rejser til Kenya. Det er nemlig ikke tilladt, da der er en risiko for, at hun også tager bakterier og sygdom med ind over USA's grænser.

Anbefalet til dig