En kvinde er gået viralt på det sociale medie TikTok, efter at hun afslørede, hvordan hun deporterede sin kæreste til Mexico, fordi han var hende utro.
Den unge kvinde fortæller, at hun opdagede sin ekskærestes utroskab, da hun tjekkede hans telefon for at overføre billeder fra en ferie og i den forbindelse så, at han havde skrevet med en anden kvinde.
Kvinden fra Texas har afsløret, at hun græd over sin sorg på badeværelset og overvejede at konfrontere ham, men i stedet besluttede hun sig for at planlægge sin hævn.
"Jeg tænkte, at jeg ville fortælle ham, hvad jeg så, og smide ham ud. Men han ville jo bare gå over til hende," sagde kvinden i en viral video på TikTok, der på kort tid fik mere end 34 millioner visninger.
"Jeg sagde til mig selv: 'Jeg hjalp dig med at komme til USA og alt muligt'. Jeg følte, at han ville vinde, og jeg husker, at jeg sagde: 'Jeg vil sende ham tilbage til Mexico'.
"Jeg tænkte: 'Hvis jeg beder ham om at tage tilbage til Mexico, så er han jo ikke dum... Han ville bare forlade min lejlighed, og det ville være det'."
Hun begyndte at lægge en plan omkring sin ekskærestes fridag og fortalte ham, at hun planlagde en tur med overnatning til Six Flags i San Antonio. Inden hun begyndte den to timer lange køretur mod grænseovergangen i Laredo, sørgede kvinden for, at hendes kæreste havde været på toilettet og spist.
Hun var bekymret for, at han ville vågne op midt på turen og forsøge at lede efter det nærmeste sted at stoppe på GPS'en.
"Jeg sagde til ham: 'Jeg kører hele vejen, fordi det ikke er langt. Det er kun to timer. Du kan sove, og når vi er der, fortæller jeg dig det'," sagde hun.
Den knuste kvinde fik dog andre tanker om at deportere sin tidligere kærlighed, da de nærmede sig grænseovergangen.
"Jeg tænkte: 'Vil dette være i orden? Er det forkert?'. Men så huskede jeg beskederne, og det gjorde mig vred. Jeg sværger på, at jeg blev rasende og tænkte: 'Det er godt, du gør det her'. Jeg opmuntrede mig selv. Men jeg tænkte også: 'Jeg bragte ham hertil, så jeg sender ham tilbage'," sagde hun.
Hendes ekskæreste vågnede op til overraskelsen, da de var i Mexico og ikke i San Antonio, da mexicanske toldere bad hende om at køre ind til et tjek- Kvinden konfronterede ham derefter med utroskaben og afsluttede forholdet.
"Jeg sagde til ham: 'Hvis du vil være et fjols, så vær et fjols... Men start fra bunden og kom tilbage til USA. Men du skal ikke udnytte mig'," sagde hun.
Hun husker, at hun drejede bilen og bad ham stige ud. Hun kastede 50 dollars til ham og fortsatte turen hjem. Den amerikanske kvinde delte sin video på TikTok, hvor hun også afsløre, at hendes ekskæreste på en eller anden måde er vendt tilbage til USA.
"Jeg vidste intet om hans liv længere. Til den dag i dag fortryder jeg det ikke," sagde hun.
De fleste TikTok-brugere støttede hende faktisk i den meget drastiske handling, hvilket måske kan virke en anelse overraskende.
"Dette er den bedste hævn. Du burde være taget til Six Flags dagen efter og have taget billeder af, hvordan du nød dagen," skrev en bruger.
"Jeg forstår ikke, hvorfor man bringer nogen hertil, når der er flere her, og du behøver ikke betale for turen. Pige, find en herfra. Spild ikke din tid på at tage folk udefra til USA," skrev en anden.