En 26-årig mand opdagede, at der havde boet mus i hans lejlighed i New York City, da han ville lave sig en snack. Han fangede det præcise øjeblik, hvor han gjorde den chokerende opdagelse i en video, som han har delt på Instagram.
Alexander Mutammara, der oprindeligt er fra Houston, Texas, bor nu i Brooklyn, New York. Han opdagede, at gnavere havde gnavet i hans brød, og at han dermed ikke var alene i sin lejlighed.
"Kender du følelsen, når du får en intens erkendelse, og hjertet synker?" sagde Mutammara til Newsweek.
"Da jeg så hullet i brødposen, tænkte jeg først: 'Åh! Det må være mig, der har revet hul ved et uheld', men da jeg så stykket taget manglede fra en brødskive, tog det mig et øjeblik at huske, hvor jeg var (Brooklyn, red.), og så forbandt jeg prikkerne."
"Jeg sværger, at jeg blev svimmel, og mit syn begyndte at snævre ind - jeg tænkte: 'Det kan ikke passe'."
Mutammara delte en video på Instagram af det øjeblik, han opdagede musene i sin lejlighed, hvor han har boet i to år. Videoen fik på kort tid mere end 5,6 millioner visninger og mere end 144.000 likes.
I videoen taler Mutammara til kameraet, lige inden han skal lave en snack med to skiver brød, da han opdager et hul i posen.
"Vent, jeg er virkelig rystet lige nu. Hvorfor ser det bogstaveligt talt ud som om, nogen har taget en bid af det her?" siger han i videoen.
"Jeg trak alle mine apparater frem for at se, om jeg kunne finde tegn på mus eller huller i væggene," sagde han til Newsweek.
"Jeg fandt ingen mus den dag, men jeg så nogle skader på væggene og muselort. Jeg prøvede at ignorere problemet i et par dage, indtil jeg en morgen vågnede og fandt en mus fanget i mit badekar."
"Jeg har virkelig dårligt syn, så jeg så bare en stor mørk skikkelse i badekarret og tænkte: ‘Hold da op - det er en stor kakerlak', indtil jeg tog mine briller på og indså, at det faktisk var en gnaver."
"Jeg hyrede en professionel til at tætne alle huller i mine vægge. Han kom over, gennemgik hele min lejlighed og satte metalplader over alle de 'indgangspunkter', han fandt."
Heldigvis ser det ud til, at det har været nok til at få problemet løst for den unge mand, skriver Newsweek.
"Jeg har hverken set eller hørt mus siden. Nu siger jeg altid, at hvis musene stadig er derude, vil jeg bare ikke vide det. De kan tage, hvad de har brug for, så længe de kommer om natten, er stille og ikke efterlader spor," sagde han.
"Men jeg lever stadig med traumet. Hver morgen tager jeg en dyb indånding, før jeg går ind på badeværelset, fordi jeg er bange for at se en mus igen."