Det er omtrent en måned siden, at Yousee meldte ud, at priserne atter ville få et nøk opad. Denne gang i januar.
I samme ombæring fik man dog ikke at vide, hvad de enkelte tv-pakker ville komme til at koste.
Men det ved man nu, skriver B.T., der citerer flatpanels.dk.
Mangler du det sidste pynt til festen?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Stigningerne betyder, at den store tv-pakke hos Yousee, den såkaldte 'Fuldpakke', kommer til at stige fra 759 kroner om måneden til 809 kroner om måneden.
Det svarer til en stigning på 600 kroner om året, og danskere med Fuldpakken skal altså på et år hoste op med 9.708 kroner for at se tv.
"809 kroner om måneden er den pris, som sportselskere er nødt til at betale. Prisen er en konsekvens af, at sport er blevet så dyr,«" udtaler Rasmus Larsen, chefredaktør hos flatpanels.dk, til B.T.
Chefredaktørens udtalelse får medvind af teleanalytiker John Strand:
"Yousee skal finde penge til de stigninger, som de selv bliver præsenteret for, når fodboldspillernes koner skal have flere Louis Vuitton-tasker eller flere nye Ferrarier."
Han peger på, at fodboldseere bliver ramt dobbelt og altså ikke kun af prisstigninger som denne fra Yousee.
Det skyldes blandt andet, at flere og flere tjenester synes at købe rettigheder til de forskellige kampe, hvorfor pengene skal spredes ud, hvis man vil følge med i det hele.
Rasmus Larsen peger imidlertid på, at det altså ikke blot er sportsseerne, som bliver ramt af prisstigninger.
Grundpakken, som reelt består af DR og TV 2 samt lidt blandet Nabolandskanalerne kommer nemlig til at koste 379 kroner.