En overraskende hændelse ved en Lidl-butik i Bremen, Tyskland, vækker nu opsigt.
En pensionist, der havde handlet ind i butikken, fik en ganske chokerende oplevelse, da han parkerede på Lidls parkeringsplads, handlede ind og kørte derfra igen. Alt sammen på i 39 minutter.
Den 39 minutter endte med at koste pensionisten en bøde på 35 euro (cirka 261 kroner, red.), fordi han brugte for lang tid på sit indkøb.
Det skriver Midilibre.
Manden havde handlet for 34 euro i Lidl, hvorfor bøden altså oversteg beløbet på hans kvittering.
Sagen er den, at Lidl har en regel, der bliver håndhævet af et overvågningsfirma, der begrænser parkeringstiden til 90 minutter. Dette burde ifølge dem være tilstrækkeligt for kunderne. Overskrider man denne tid, modtager man en bøde fra firmaet Parkpoint.
Pensionisten, der både var forvirret og vred, forsøgte at bestride bøden. Han præsenterede sin kvittering som bevis for sit korte ophold på parkeringspladsen. Men overvågningsfirmaet afviste at annullere bøden med følgende forklaring:
"Desværre er mængden af beviste køb ikke relateret til varigheden af den observerede parkering".
Hvad der gør denne situation mere kompleks er pensionistens handlinger før sit besøg i Lidl. Han havde parkeret sit køretøj ved et fitnesscenter i nærheden og brugt 90 minutter der, før han flyttede bilen til Lidls parkeringsplads. Virksomheden talte begge parkeringstider sammen som en samlet periode, hvilket resulterede i en samlet parkeringstid, der oversteg det tilladte.
Trods beviser for hans ophold både i fitnesscentret og i supermarkedet, nægter firmaet at trække bøden tilbage. Pensionisten står fast i sin kamp mod denne afgørelse, idet han anser beløbet brugt i supermarkedet for ubetydeligt i forhold til bødens størrelse.