Studerende har 'verdens længste tur i skole': Turen koster ham 7000 kroner

Af: Lucas Andreas

|

09/12/2024

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han kommer på lidt af en tur.

Lige nu læser andre også

Rigtig mange mennesker vælger at pendle til og fra arbejde, for at kunne slippe for de astronomiske leveomkostninger, der er forbundet ved at bo i en storby.

For den 28-årige kinesiske studerende Guangli Xu tager begrebet pendling dog en helt ny betydning.

Hver uge rejser han over 8.800 kilometer mellem sin hjemby Dezhou i Shandong-provinsen og Melbourne i Australien for at deltage i sine universitetsklasser.

Det skriver SBS.

Den uventede rejserutine har gjort Guangli Xu til en viral sensation, efter han delte en video på det kinesiske sociale medie Douyin med titlen “Challenging the world's longest commute to classes”.

Det, der som udgangspunkt lyder som en forfærdelig beslutning set fra et økonomisk perspektiv, giver dog god mening.

Pendlingen er bestemt ikke billig, men Guangli Xu mener, at udgiften ikke er meget anderledes end hans månedlige leveomkostninger i Melbourne.

Han fortæller, at hver tur frem og tilbage koster omkring 7000 kroner - alligevel står han ved, at det godt kan betale sig.

“De samlede omkostninger er ikke så forskellige, men jeg synes, pengene er bedre brugt her (i Kina, red.) fordi de generelle leveomkostninger er lavere,” siger han.

“En rundtur tager cirka 72 timer. Den ene vej er mellem 10 og 13 timer i fly,” forklarer Xu til SBS Mandarin og tilføjer, at han mellem august og oktober har taget turen hele 11 gange.

Guangli Xu flyttede oprindeligt til Melbourne for otte år siden, hvor han har gennemført en bachelor i spiludvikling og en kandidatgrad i kunstledelse.

I sit sidste semester besluttede han dog at flytte tilbage til sin hjemby og blive det, han kalder en “international pendler”. Han tager normalt afsted fra Kina mandag morgen og er tilbage hjemme igen onsdag aften.

Beslutningen om at pendle internationalt var drevet af ønsket om at bruge mere tid med sin familie og kæreste i Dezhou samt forberede sig på en karriere i Kina efter endt uddannelse.

Guangli Xu undersøgte nøje mulighederne for fjernundervisning og de kinesiske anerkendelsesprocesser for udenlandske grader, inden han forpligtede sig til den omfattende rejseplan.

Selvom den ugentlige pendling lyder ekstrem for de fleste, forklarer den studerende, at hyppige flyruter mellem Kina og Australien har gjort projektet realistisk. Efter flere års ophold i udlandet er han glad for at kunne kombinere sine studier med et mere nærværende familieliv.

Anbefalet til dig