Teenager slog tilfældige personer ned i park: Nu giver han chokerende årsag til, hvorfor han gjorde det

Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
En teenager slog tilfældige og intetanende personer ned i en park. Nu har han afsløret, hvorfor han gjorde det.

Lige nu læser andre også

Den 19-årige Alford Lewis blev fanget på video, da han gik rundt på en sti i Wortham Park i Houstin. Her overfaldt han mindst to personer, der blot gik en tur i parken, skriver New York Post.

Harris County Sheriff's Office valgte at iværksætte en efterforskning, efter den foruroligende video begyndte at sprede sig på de sociale medier. Desuden blev den også delt på appen Nextdoor, som er udviklet som en form for digitalt naboværn.

Videoen udløste raseri og bekymring blandt parkens hyppige besøgende, som ønskede, at politiet handlede og fik fat i den skyldige. Siden da er Lewis kommet med en forklaring på, hvorfor han gjorde, som han gjorde.

"Jeg har bare begået en fejl, og alle laver fejl," sagde teenageren efter at være blevet konfronteret udenfor sit hjem, som ligger nær parken.

Han forklarede også, at han håbede på at kunne skabe visninger på YouTube og TikTok med de chokerende overfald.

"Jeg havde virkelig ikke forventet, at det ville gå så galt," sagde han.

Ingen af ofrene i den virale video forsøger at gøre modstand, når de bliver angrebet af den 19-årige mand. Derimod virker de mere til blot at være forskrækkede over at blive slået.

Lewis sagde, at videoen kun fremhæver den 'dårlige del' af hans handlinger og ikke viser, hvad der sker efter.

"Hvad folk ikke ser, er, at jeg gav ham hånden og gav manden et kram," hævdede han.

Lewis fortalte, at hans forældre var skuffede over hans opførsel efter at have opdaget, hvad der skete. Videoen er blevet mødt med hårde reaktioner på grund af dens uprovokerede, voldelige karakter.

"Før du går ud og gør noget, som du føler er dårligt, eller som kunne se dårligt ud, så sørg for, at folk ved det - eller bare slet ikke gør det," sagde Lewis.

Det vides ikke, om ofrene har planer om at melde den unge mand til politiet. Hvad der dog står klart er, at hans handlinger fremhæver en foruroligende tendens blandt unge, der ønsker at blive berømte på nettet.

Tilbage i august gik en sådan TiKTok-udfordring ud over TV-vært Bob Kelly, der tonede frem på skærmen med et opsvulmet øje. Det skyldes, at han var blevet angrebet som en del af en sådan TikTok-udfordring.

"Det var en skræmmende, foruroligende oplevelse, der tilsyneladende blev tilskyndet af denne TikTok-udfordring," sagde han.

Anbefalet til dig