Tragisk ulykke: 17-årig død i forlystelsespark

Af: Thea Andersen

|

07/08/2023

Udland
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En blot 17-årig mand er omkommet i en fransk forlystelsespark efter ulykke.

Lige nu læser andre også

Normalt bliver forlystelsesparker forbundet med sjov og hygge, men desværre så sker det, at hyggen bliver afbrudt. Det var tilfældet i weekenden i en forlystelsespark i den sydfranske by Cap d'Agde.

Her blev en ung mand på 17 år dræbt ved et uheld i en forlystelse, mens en 19-årig kvinde blev hårdt såret.

Det skriver flere medier, herunder The Sun.

Den lokale anklager, Raphael Balland, udtalte: "To personer var ofre for en ulykke, mens de var i forlystelsen Adrenaline. En 17-årig teenager døde af sine skader, og en ung kvinde på 19 år blev hastet til hospitalet i Montpellier som et absolut nødstilfælde."

Luna Park blev lukket søndag morgen som følge af ulykken, hvor de to ofre skulle have faldet 55 meter.

Der er åbnet en efterforskning, og fire personer, herunder forlystelsesparkens direktør, blev anholdt til afhøring af politiet. De er siden blevet løsladt, mens efterforskningen fortsætter.

Borgmesteren i Cap d'Agde, Gilles d'Ettore, udtalte, at lørdag aften havde været meget blæsende, hvilket var "meget sjældent for Agde". Han antydede, at de kraftige vindstød muligvis kunne have forårsaget ulykken.

Anklagemyndigheden vil forsøge at fastslå, om forlystelserne burde have været i drift under de påståede kraftige vindstød, og om der var en mekanisk svigt.

Forlystelsen 'Adrenaline' er ligesom et bungy jump.

Anbefalet til dig