Bagedysten skifter vært: Nu afslører DR ny frontfigur

Af: Alberte B. C.

|

10/04/2025

Underholdning
Foto: Agnete Schlichtkrull/ DR
DR løfter sløret for ny frontfigur.

Lige nu læser andre også

Hvis du har fulgt med i "Den store juniorbagedyst", kender du uden tvivl Joakim Ingversens smittende energi og varme værtstil.

Men når kageduften igen breder sig i DR’s bageunivers til maj, bliver det med et nyt - men absolut velkendt - ansigt i front.

Allerede sidste år meldte DR ud, at Joakim Ingversen ikke ville vende tilbage til programmet.

Ifølge redaktionschef Eva Kvist skyldtes det en fyldt kalender:

"Joakim har haft et travlt efterår, og der var desværre ikke plads i kalenderkabalen til Juniorbagedysten i år."

I stedet var Ingversen optaget af blandt andet "Hotel Romantik", som han laver sammen med sin hustru, Sofie Linde.

Det skriver BILLED-BLADET.

Det betød, at DR måtte finde en ny frontfigur til det populære børneprogram, hvor otte håbefulde unge bagere igen skal dyste i teltet.

Valget er faldet på 33-årige Jonas Madsen, som overtager værtsrollen, når femte sæson af den populære børneudgave af "Den store bagedyst" ruller over skærmen.

Med en solid baggrund som vært på DR’s børneflade og tre års erfaring fra MGP, er han langt fra et ubeskrevet blad blandt de yngre seere.

Dommerpanelet forbliver det samme, med Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen klar til at smage og vurdere deltagernes kreationer, når programmet får premiere lørdag den 3. maj.

Med Madsen som ny vært kan seerne se frem til masser af energi, grin og børnevenlig charme – og naturligvis masser af søde fristelser.

Anbefalet til dig