Jagten efter liv på Mars er kommet et skridt nærmere, efter at forskere har lokaliseret, hvor det mest sandsynligt kan eksistere.
Ny forskning har konkluderet, at stråling fra solen ville dræbe liv på overfladen, men der er beskyttede områder, der kunne opretholde mikrobielt liv. Det skriver Yahoo News.
Forskerne har opdaget, at det mest sandsynlige sted for liv ville være få centimeter under overfladen, omkring is, der indeholder en lille mængde støv - svarende til det, man finder i Alaska.
Dette miljø ville tillade organismer at udnytte energi fra lys til fotosyntese, samtidig med at de beskyttes mod skadelig ultraviolet stråling.
En alternativ 'beboelig zone' kunne også ligge flere meter under overfladen, men det ville kræve, at isen var meget renere, så sollys kunne trænge dybere ned.
I begge tilfælde tyder computerbaserede modeller på, at små mængder smeltevand kan ende med at skabe habitat for simple livsformer, herunder alger, svampe og cyanobakterier.
På trods af årtiers søgen er der stadig ingen beviser for liv på Mars, hvilket betyder, at mennesker måske er alene i vores solsystem. Men den nye forskning vil hjælpe forskere under fremtidige missioner ved at finjustere deres søgeområder.
Billeder taget af NASA's Mars Reconnaissance Orbiter, der er en særlig rumsonde designet til at lede efter vand på Mars, fremhæver flere slugter i områderne Terra Sirenum og Dao Vallis, som kunne skabe de rette betingelser. De hvide områder indikerer, hvor der sandsynligvis findes støvet is.
Ledet af planetis-eksperten Dr. Aditya Khuller opdagede holdet af forskere, at Mars' polarområder ville være for kolde til denne proces, men at smeltning kunne forekomme i områder ved mellembreddegrader, hvor det var varmt nok til at isen kunne smelte.
"Hvis vi prøver at finde liv et sted i universet i dag, er Mars' isforekomster sandsynligvis et af de mest tilgængelige steder, vi bør lede," sagde Khuller.
Forskningen blev udført af California Institute of Technology og NASA's Jet Propulsion Laboratory i det sydlige Californien og blev offentliggjort i tidsskriftet Communications Earth & Environment.
