Isbjørnen er kendt som den majestætiske hersker over Arktis – en ubarmhjertig jæger kendt for sin ikoniske hvide pels, som hjælper den med at smelte sammen med de snedækkede omgivelser.
Men hvornår fik denne gigant fra det iskolde nord egentlig sin karakteristiske hvide pels?
Det skriver Ekstra Bladet.
Tre centrale genetiske træk
Et hold forskere, herunder en ekspert fra Københavns Universitet, har med en omfattende genanalyse nu kastet lys over isbjørnens evolutionære rejse.
Resultaterne er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Genomics, og studiet afslører noget overraskende: Isbjørnen har udviklet tre centrale genetiske træk – blodkredsløbet, stofskiftet og farven på dens pels – inden for de seneste 70.000 år.
Gradvis udvikling
Det lyder måske som om, at det er lang tid siden, men i naturens store billede er det ganske nyligt, fortæller forskerne.
"Man har altid antaget, at da isbjørne adskilte sig fra brune bjørne, måtte de hurtigt have tilpasset sig Arktis i én hurtig evolutionær ændring. Men vores resultater tyder på, at det måske ikke var tilfældet, og at tilpasningen til Arktis var en mere gradvis proces," siger Michael Westbury, medforfatter på studiet og lektor i evolutionsbiologi ved Københavns Universitet.
Men virkeligheden ser ud til at være en helt anden. Til forskernes store overraskelse har isbjørnen ikke gennemgået én hurtig, dramatisk forandring, men i stedet tilpasset sig gradvist over tid.
Udviklingen af dens robuste kardiovaskulære system og unikke metabolisme, som gør den i stand til at spise fede måltider som sæler, skete samtidig med dens evne til at få den hvide pels – et vigtigt redskab i dens kamp for overlevelse i det barske, iskolde miljø.
