Den gennemsnitlige levealder er steget markant de senest mange år. Det er naturligvis positivt, men samtidig har det også fået mange til at spørge: 'Hvordan kan vi beskytte disse mennesker mod hjernesygdomme og aldring?'.
En ny undersøgelse fra Stony Brook University giver håbefulde indsigter i dette, skriver det hollandske medie Scientas.
Hvad blev der undersøgt?
Den banebrydende forskning, der blev offentliggjort i tidsskriftet PNAS, viser, at hjernealdring følger et klart, men ikke-lineært forløb med kritiske overgangspunkter. Dette er en vigtig opdagelse for sundhedssektoren.
Hvis vi præcist kan forstå, hvornår og hvordan hjernen ældes hurtigere, kan vi nemlig også finde de strategisk bedste tidspunkter at gribe ind på.
Forskerne analyserede den funktionelle kommunikation mellem hjerneområder hos mere end 19.300 personer. De opdagede, at forringelsen af hjernefunktionen sker i små trin, med de første tegn omkring 44-års-alderen.
Hjernealdringen accelererer derefter mest markant omkring 67-års-alderen og flader ud omkring 90-års-alderen. Forringelsen af hjernefunktionen skyldes, at hjernecellerne, neuronerne, gradvist optager mindre energi. Neuronerne begynder oftere at afvise insulin, hvilket reducerer glukoseoptagelsen som energikilde.
Dette forstyrrer de neurale netværk. Denne konklusion blev bekræftet af forskerne gennem en genetisk analyse. Aktiviteten for proteinet GLUT4, som absorberer glukose, og proteinet APOE, der transporterer fedt, viste en sammenhæng med tegn på hjernealdring.
Hvornår kan vi gribe ind?
Undersøgelsen viser, at denne proces ikke sker gradvist, men har specifikke overgangspunkter. Ét af disse kritiske tidspunkter, omkring 44-års-alderen, kunne være et vigtigt tidspunkt for læger at gribe ind. Selvom neuronerne har det svært i middelalderen, er de stadig livskraftige.
"Derfor kan det at tilbyde en alternativ energikilde i denne kritiske fase hjælpe med at genoprette deres funktion. På et senere tidspunkt kan den langvarige energiunderskud i neuronerne have udløst en række andre fysiologiske effekter, der gør en behandling mindre effektiv," lyder det fra forskerne.
Behandling
Forskerne forsøgte at gribe ind hos 101 deltagere ved at tilbyde dem ketontilskud. Disse tilskud forbedrede hjernens reaktion på insulin, hvilket gjorde det muligt for hjernecellerne at optage mere glukose.
Efter behandlingen aftog hjernealdringen især hos personer mellem 40 og 59 år. Dette antyder, at behandlingen kan virke, men at timingen er afgørende.
"I stedet for at vente på kognitive symptomer, som muligvis først opstår, når der allerede er betydelige skader, kan vi måske identificere personer i risikozonen ved hjælp af neurometaboliske markører og gribe ind i dette kritiske tidsrum," siger neuroforsker Botond Antal fra Stony Brook University.
På denne måde kan vi måske også i fremtiden behandle hjernesygdomme som Alzheimers. Resultaterne bør motivere andre forskere til at udvikle større behandlingsprogrammer, der fokuserer på neuronernes insulinafvisning. På den måde kan det undersøges, om sådanne behandlinger kan forsinke eller forhindre starten på senere hjerneskader.
