Årsopgørelsen fra Skat får hvert år danskerne til at holde vejret, og det er der ikke noget at sige til.
For selvom langt de fleste kan se frem til penge tilbage, står hver fjerde dansker til at skulle punge ud. I gennemsnit skal de danskere, der skal betale, af med 6.711 kroner.
Chefanalytiker i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, deler i B.T.s podcast 'Spar Kassen' sine bedste råd til, hvordan man undgår økonomiske overraskelser, samt hvordan man skal reagere, hvis tallene er røde.
"Dagen føles lidt som juleaften – sjovt for nogle, men også skræmmende for andre," siger hun om den store dag.
Betal hurtigst muligt
Står man med en 'regning' fra skat, som også kaldes restskat, lyder Louise Aggerstrøm Hansens klare anbefaling, at man får betalt så hurtigt som muligt.
Skats rente på 5,3 procent gør det nemlig til en dyr fornøjelse at vente.
Derudover gør hun op med idéen om, at det er en fordel at få penge tilbage fra Skat. Mange ser det som en gave, men i virkeligheden betyder det bare, at man har lånt penge gratis til staten.
"Det er meget menneskeligt at have en aversion mod tab, for det er mere nederen at skulle have penge op af lommen, end det er rart at få for mange," udtaler hun.
Hun påpeger, at man får noget mere ud af at investere sine penge i stedet for at lade Skat låne dem.
Vær opmærksom på disse fradrag
Det er ikke lang tid siden, at PwC udsendte en pressemeddelelse omkring, hvilke fradrag mange danskere kan udnytte.
Nedenfor følger de mest væsentligste fradrag, som er en god idé at gå igennem.
Servicefradrag
Du kan du trække op til 11.900 kr. fra pr. person over 18 år i husstanden i servicefradrag, dvs. ydelser som rengøring, børnepasning, almindeligt havearbejde mv.
Arbejdet, som er udført i 2024, skal være betalt senest 28. februar 2025.
Du kan kun få fradrag for arbejdslønnen - ikke for materialer, ligesom det er betingelse, at betalingen er sket elektronisk, fx via netbank.
Betaling kontant giver ingen fradrag. Fradraget indberettes i rubrik 461.
Kørselsfradrag
Hvis din samlede kørsel mellem hjem og arbejde overstiger 24 kilometer pr. dag, kan du få fradrag for befordring ud over de 24 km.
Dette fradrag står ikke automatisk til indregning på din årsopgørelse for 2024, og du skal derfor selv oplyse fradraget til Skattestyrelsen på grundlag af det konkrete antal dage, hvor du har transporteret dig til og fra arbejde.
Hjemmearbejde giver ingen befordringsfradrag.
Befordringsfradraget er 2,23 kr. pr. km ud over 24 km i 2024, dog kun 1,12 kr. pr. km for kørsel ud over 120 km. dagligt, medmindre du bor i en såkaldt yderkommune, hvor satsen udgør 2,47 kr., også efter de 120 km.
Fradraget skal som udgangspunkt beregnes ud fra det faktiske antal kørte kilometer fra din officielle adresse ad den normale faktisk kørte rute, hvilket ikke nødvendigvis er den korteste rute.
Det kan fx være hurtigere at tage ringvejen uden om byen end at køre den kortere, men langsommere tur gennem byen.
Tjek derfor kilometertælleren, når du holder i din indkørsel og igen, når du holder ved din arbejdsplads; og husk at opgøre det konkrete antal dage, hvor du har kørt turen til dit arbejde.
Husk, at befordringsfradraget gælder uanset om du kører i bil, tog, bus, på cykel mv.
Det er alene afstanden der gælder, som skal overstige 24 kilometer pr. Dag. Skal du fx over Storebæltsbroen i bil til din arbejdsplads, får du et fradrag på 110 kr. pr. tur, og hvis det sker med tog, så er det 15 kr. pr. tur.
Hvis indkomsten er mellem 313.700 kr. og 363.700 kr., kan man få ekstra befordringsfradrag på 64 pct. af det normale befordringsfradrag.
Fradraget er på højst 15.400 kr. og nedtrappes når indkomsten overstiger de 313.700 kr., og bortfalder helt, når indkomsten er 363.700 kr. Fradraget indberettes i rubrik 51.
Kontroller pensionsindbetalinger
Sørg for, at indskud på ratepension ikke overstiger fradragsgrænsen på 63.100 kr. i 2024.
Det kan fx ske, hvis du både har en arbejdsgiverordning og selv indbetaler privat, eller at du i året har haft flere arbejdsgivere, fordi du har skiftet arbejde.
En indbetaling via arbejdsgiver har 'forrang' i forhold til en privat indbetaling, så det er den private indbetaling der reguleres, hvis der er betalt for meget.
Er grænsen overskredet, bliver du automatisk beskattet af det for meget indbetalte beløb.
Du kan også vælge at få overført det for meget indbetalte til fx en fradragsberettiget livrenteordning - kontakt banken eller pensionsselskabet.
Du kan fx også vælge at få beløbet tilbagebetalt og dermed ikke få fradrag.
”Hvert år ser vi desværre mange, som bliver beskattet af for store indbetalinger på rateordningen og ikke får rettet det. Man skal huske, at selvom man ikke har fået fradrag ved indbetaling, beskattes man alligevel ved udbetaling," siger Søren Bech.
