DMI med dårligt nyt: Udbredt regn erstattes af byger

Af: Thea Andersen

|

25/10/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Udbredt regn erstattes af byger.

Lige nu læser andre også

Siden i går, tirsdag 24. oktober, er der faldet store mængder regn over Danmark, men der er efterhånden håb for tørvejr i den sydlige del af landet.

Frontsystemet, med udbredt regn, er nemlig på vej nordpå, oplyser meteorolog ved DMI Mille Jensen i 'meteorologens kommentar' på vejrtjenestens hjemmeside.

Syd for denne front vil der forsat være mest skyet, men tørt. Dog er der stadig mulighed for regnbyger, så det kan være en god idé at have paraplyen klar igen i dag.

Vinden vil også aftage en del syd for frontsystemet.

'I fronten er vinden op til hård fra øst, men syd for fronten vil vinden i en periode blive svagt til let fra skiftende retninger, inden den langsomt tiltager igen til let til frisk fra øst,' lyder det.

Temperaturer ændres dog ikke, da de ventes at ligge mellem 7 og 10 grader, ligesom i nat.

Ikke helt færdige med vand

Efter weekendens regnvejr er vandstanden i mange af landets vandløb stadig over normalen, især i Øst- og Sønderjylland. Den seneste regn, der faldt i går og i nattens løb, har yderligere bidraget til vandmængden.

Dette kan give lokale problemer med oversvømmelser langs vandløb og søer.

Fra regnen lander på jorden til, at vandet når ud i de større vandløb og dermed kunne forårsage oversvømmelser, vil der typisk gå 12 til 24 timer.

Anbefalet til dig