Vi nærmer os slutningen af oktober og vejret er fortsat til den lune side, når vi sammenligner med normen for oktober de forrige år.
Vejret i oktober har ligget med temperaturer over 10 grader i gennemsnit, og normalt plejer det at være lige modsat - altså, at graderne kun er etcifret.
Vi har dog i løbet af 2024 allerede tidligere mærket, at vejret kan ændre sig drastisk på meget få dage, og eksperter har også tidligere på året varslet, at denne markante vejrændring på kort tid bliver en del af "det normale" vejrbillede fremover.
Derfor gælder det om, at vi danskere er forberedte på et markant vejrskift.
Lørdagens vejr
Danmark er under indflydelse af et højtryk, men efter en lang periode med solrigt og tørt vejr i sommer og tidlig efterår, er det nu slut med den sikre solskin. Efterhånden som november nærmer sig, skifter vejret til mere ustabile forhold.
Dagen i dag begynder med gråvejr og tæt tåge, der nogle steder reducerer sigtbarheden til under 100 meter.
Meteorologerne understreger, at solen stadig har lidt magt i slutningen af oktober, hvilket kan føre til, at skydækket delvist bryder op i løbet af dagen. "Balancen mellem, om skyerne bryder op i dag eller ej, er dog hårfin," lyder det fra vejrtjenesten, hvilket gør det svært at forudsige, hvilke dele af landet der får glæde af solskinnet.
Temperaturerne vil ligge mellem 10 og 15 grader, men i tilfælde af sol kan termometeret nå op til 16-17 grader.
Det skriver DMI.
Frost
Så selvom den sidste weekend i oktober melder om lune temperaturer, så kommer der ifølge DMI en drastisk vejrændring meget snart, der gør, at man bør finde de helt varme jakker frem.
Allerede fra næste weekend bliver der forudsagt, at dagstemperaturen ikke kommer over de 5 grader, og vi kan forvente nattefrost. Derfor er denne sidste weekend i oktober den oplagte mulighed for at skifte sine sommerdæk på bilen ud med sine vinterdæk, hvis man er typen, der kan klare sådan en opgave selv - og hvis ikke, så i hvert fald bruge weekenden på at få bestilt en tid i løbet af kommende uge til mekanikeren, der kan hjælpe, så alle er klar til de kommende frostgrader og glatte veje.
Vi går vinteren i møde, så det handler om at være forberedt på kolde temperaturer - både i form af beklædning, men også sine hjul på bilen.
Redaktionen ønsker jer en god weekend.