Heldig studerende vinder 9 millioner kroner i Eurojackpot: Så tog han straks i Lidl og købte dette

En studerende fra Aalborg har netop vundet 9 millioner kroner.

Mest læste i dag

Selv om der er rigeligt råd til luksus, så bliver gevinsten i første omgang på bankkontoen for en ung studerende fra Aalborg, der vandt 9 millioner i Eurojackpot. Han er ’ikke typen, der bruger mange penge.’

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Det kan være en overvældende oplevelse pludselig at vinde den store gevinst i Lotto – men for en ung studerende fra Aalborg går det tilsyneladende rigtigt godt med at holde begge ben på jorden, selv om han netop har fået styrket sit magre studie-budget med hele 9.000.000 kroner.

Han opdagede gevinsten, da han tjekkede sin Danske Spil-konto på mobilen en tidlig søndag morgen. Men han kunne simpelthen ikke forstå, hvad han så:

”Jeg sad bare og kiggede på tallene i et kvarter. Jeg var helt omtåget, så jeg gik over i LIDL og købte noget brød til min suppe til aftensmaden. Jeg skulle ligesom bare ud at gå for helt at forstå det,” fortæller han.

Bakeoff i LIDL er ikke det typiske millionær-indkøb, men som studerende har manden fra Aalborg ikke været vant til at kaste om sig med pengene, og derfor har han heller ikke haft så nemt ved at finde på ting at bruge gevinsten til.

”Det er bare mig og min lille studiebolig. Jeg har været vant til at leve uden at bruge alt for mange penge. Det sker, at det bliver til rugbrød med leverpostej en gang imellem, og det gør det nok stadig. Det er gået over i hverdag på nuværende tidspunkt,” siger han og tilføjer:

”Og så ni millioner! Nej, det er ikke lige den størrelsesorden, jeg er vant til. Det fjerner da nogle bekymringer, når man skal finde noget at bo i bagefter mit studie, men nu skal min kandidat lige overstås først, så jeg tager det stille og roligt. Men altså, det bliver da en god buffer at have,” siger han med en rigtig jysk underdrivelse.

Da han fortalte sin familie om gevinsten, så grinede de to gange.

”Først grinede de, fordi de ikke troede på mig. Og så bagefter grinede de endnu mere, fordi de godt ved, at jeg ikke er typen, der går rundt og bruger så mange penge,” fortæller han med et forsigtigt grin.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde lægger 2 opvasketabs i vaskemaskinen - og se så magien ske Flere danskere har oplevet problemet, og det kan løses med denne simple metode.

Anbefalet til dig