Kunder i Bilka, Coop, Lidl m.fl. bør læse denne alvorlige meddelelse

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er netop blevet udsendt en alvorlig meddelelse til kunder i flere forskellige dagligvarekæder.

Mest læste i dag

I den populære app 'Mit digitale selvforsvar' er der netop blevet udsendt en advarsel, som et hav af danskere bør forholde sig til.

Når der udsendes en advarsel via appen, omhandler den normalt kun én specifik virksomhed, men denne gang er der flere, der får misbrugt sit navn til samme formål.

Det fremgår af advarslen, at Bilka, Coop, Proshop, Telenor, Lidl og andre er blevet ofre for svindel, da deres navne bliver brugt til falske konkurrencer.

Svindlerne sender mails ud til en masse danskere i håbet om, at der er nogen, der hopper i fælden med begge ben.

"P.t. er der flere, der modtager mails om at have vundet konkurrencer eller blevet udvalgt til at deltage i loyalitetsprogrammer. De skriver bl.a., at loyale kunder har vundet air fryers, telefoner og andet", skrives det i advarslen.

Et eksempel på et svindelnummer kunne være, at du modtager en mail fra 'Bilka' om, at du har vundet en airfryer. I svindelmailen skrives det, at du blot skal klikke på et link for at gøre krav på din gratis airfryer - men det link må du under ingen omstændigheder trykke på.

Svindlerne vil nemlig derigennem forsøge at lokke oplysninger ud af dig, som de kan bruge imod dig.

Forholdsregler

I advarslen bliver der delt et par gode råd, man bør følge, samt nogle forholdsregler, man bør tage, når man modtager en mystisk mail.

"De falske mails kan være svære at gennemskue, fordi de misbruger billeder, coverbillede, navn og logo. Forhold dig derfor kritisk til disse mails og lad vær med at trykke på noget, du ikke er sikker på, er rigtigt."

Det er altid en god idé at være skeptisk, når det kommer til uventede mails fra store brands eller kæder. Såfremt du er i tvivl om, hvorvidt mailen er fra den tilsyneladende afsender eller ej, skal du ikke gøre det, de skriver.

Du bør i stedet henvende dig til den tilsyneladende afsenders gennem deres officielle kanaler for at få svar på, om du rent faktisk har fået en henvendelse, du skal forholde dig til.

Herunder kan du se et eksempel på en falsk henvendelse.

Foto: Mit digitale selvforsvar

Anbefalet til dig