I forbindelse med en rundrejse i Vestbalkan for at vise støtte til regionens EU-medlemskabsaspiranter besøgte Ursula von der Leyen lørdag Kosovo. Hun fremhævede her Ruslands bestræbelser på at destabilisere de vestlige Balkan-lande gennem hybridangreb, hvor misinformation er et centralt element. Von der Leyen fastslog, at EU arbejder målrettet på at afsløre propaganda, der skal undergrave demokratierne i regionen.
"Vi står fast med sandhed og gennemsigtighed. Her modarbejder vi de hybride angreb, som Rusland retter mod demokratier," sagde von der Leyen på en pressekonference i Kosovos hovedstad, Pristina.
Kosovo var det sidste stop inden von der Leyens besøg i Serbien, som har tætte bånd til Rusland og ikke deltager i internationale sanktioner mod Moskva i forbindelse med invasionen af Ukraine. Hun valgte dog at fokusere på regionens økonomiske udvikling fremfor den fastlåste dialog om normalisering af forholdet mellem Kosovo og Serbien, som EU har ført i 13 år uden afgørende resultater. Spændinger mellem de to lande fortsætter, selvom det er 25 år siden, at NATOs 78-dages luftbombardement i 1999 afsluttede krigen mellem serbiske regeringsstyrker og etniske albanske separatister i Kosovo, en konflikt der kostede omkring 13.000 mennesker livet. Kosovo erklærede sig uafhængigt i 2008, men Serbien anerkender stadig ikke denne selvstændighed.
EU's økonomiske løft til Vestbalkan
Sidste år annoncerede EU et økonomisk vækstprogram på 6 milliarder euro, der skal støtte de vestlige Balkan-lande i deres økonomiske tilpasning og styrke deres medlemskabsansøgninger. Støtten afhænger dog af, om landene gennemfører nødvendige reformer for at opfylde EU’s krav og retningslinjer. Programmet har til formål at fordoble regionens økonomi over det kommende årti, skriver APnews.
De vestlige Balkan-lande – Albanien, Bosnien, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien – er alle i forskellige stadier i deres EU-ansøgninger og har i årevis udtrykt frustration over langsommelige fremskridt. Imidlertid har Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 medført et fornyet skub fra EU’s side, hvor medlemslandene nu ønsker at fremme Vestbalkan-landenes optagelse i unionen som en modvægt til russisk indflydelse.
Onsdag gav Kommissionen grønt lys for reformprogrammerne i Albanien, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien, hvilket åbner for, at de kan modtage udbetalinger fra EU’s vækstplan, når de gennemfører de aftalte reformer.
Montenegro tæt på EU-medlemskab
Von der Leyen afsluttede sin rejse med et besøg i Montenegro, som ses som den mest fremskredne kandidat til EU-medlemskab blandt Balkan-landene og allerede er medlem af NATO. Hun roste Montenegros fremskridt og understregede, at udvidelse fortsat vil være en prioritet for EU de næste fem år. I Montenegro har regeringen både pro-EU og pro-russiske fraktioner, og von der Leyen opfordrede til national enighed for at sikre yderligere fremskridt mod EU.
"Som under min første mandatperiode vil udvidelsen stå højt på den politiske dagsorden de næste fem år. Vi har alle nødvendige værktøjer og redskaber til rådighed, så lad os gøre det til virkelighed," konkluderede von der Leyen.
