Tidligere 'Vild med dans'-kendis afslører lykkelig nyhed

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den tidligere 'Vild med dans'-kendis har løftet sløret for en lykkelig nyhed. Han er nemlig blevet far til sit første barn.

Lige nu læser andre også

Det er altid noget helt særligt at blive forældre. Det er dog en kende mere specielt, når det er første gang. Og netop dette er tilfældet for den tidligere 'Vild med dans'-deltager Lakserytteren.

Den kendte influencer, hvis borgerlige navn er Rasmus Kolbe, har tidligere delt på de sociale medier, at han og hans forlovede Sarah Olufsen ventede sig deres første barn.

Nu har han afsløret for sine næsten 100.000 følgere på det sociale medie Instagram, at Sarah Olufsen har født deres fælles barn. Her har han også delt et billede af den lille guldklump.

Ikke nok med det, så afslører han også både kønnet og navnet på det lille vidunder. I teksten til billedet fortæller den kendte influencer, at parret har besluttet at kalde deres datter for Alma.

"Sig hej til Alma," skriver Lakserytteren som tekst, og dermed får afsløret både navn og køn på sit første barn.

Det er ikke den eneste lykkelige nyhed, som Rasmus Kolbe har kunnet dele på det seneste. Det er nemlig ikke mange uger siden, at han også afslørede, at han havde været på knæ for at stille et af livets store spørgsmål til Sarah Olufsen.

Heldigvis fik han det svar, han håbede på at få, hvorfor parret ikke blot kan kalde sig forældre. De kan også glæde sig over, at de er forlovede, og derfor skal giftes. Hvornår brylluppet kommer til at stå, har de dog ikke meldt noget ud om.

Parret delte nyheden om, at de skulle være forældre kort før jul sidste år. Her delte de et opslag på de sociale medier, hvor de viste et billede af sig selv sammen med et scanningsfoto.

Rasmus Kolbe har i mange år været kendt som influencer, og har haft stor succes på YouTube. Han blev dog for alvor kendt blandt danskerne, da han i 2021 deltog i 'Vild med dans'.

Anbefalet til dig