Plastikforurening er ikke længere kun et problem i havene - det er meget tættere på, end man måske tror. En nylig undersøgelse har afsløret, at den gennemsnitlige menneskehjerne kan indeholde mikroplast svarende til hele fem låg fra plastikflasker.
New York Times dykkede dybere ned i emnet efter, at studiet vakte opsigt i februar og viste, at forskere kun er ved at kradse i overfladen af, hvad dette kan betyde for vores helbred.
Hvad sker der?
I et banebrydende studie ledet af forskere fra University of New Mexico fandt man ud af, at hjerneprøver fra 2024 indeholdt næsten 50 % mere mikroplast end prøver fra blot otte år tidligere. Den gennemsnitlige hjerne indeholdt cirka syv gram plast - svarende til vægten af en plastikske.
Endnu mere bekymrende var det, at forskerne fandt højere niveauer af mikroplast i hjernen hos personer med demens. Som The Times skrev, kan det dog skyldes, at disse hjerner har en mere porøs blod-hjerne-barriere og er dårligere til at udskille toksiner.
Lignende plastpartikler er allerede blevet fundet i menneskers moderkager, blodstrømme og selv i spædbørns første afføring. I takt med at plast hober sig op i miljøet, ser man en tilsvarende ophobning i kroppen.
"Det her stof øges eksplosivt i vores verden," udtalte toksikolog Dr. Matthew Campen til The New York Times.
Hvorfor er denne opdagelse bekymrende?
Når mikroplast først kommer ind i kroppen, kan nogle partikler være så små, at de trænger gennem kritiske barrierer og sætter sig fast i organer som hjernen. Selv om forskere endnu ikke har fastslået, hvor meget plast der er 'for meget', tyder tidlige fund på, at det er potentielt farligt.
"Jeg har ikke talt med én eneste person, der har sagt: 'Fantastisk! Hvor er det dejligt at vide, at der er plast i min hjerne'," sagde Dr. Campen ifølge The Cool Down.
Nuværende forskning viser sammenhæng mellem mikroplast og alvorlige helbredsproblemer som kognitiv svækkelse, fertilitetsproblemer, svækket immunforsvar, hukommelsestab, hormonforstyrrelser og endda udviklingsproblemer hos børn. Og da meget af dette plastaffald er årtier gammelt, er det ikke kun et fremtidsproblem - det er her allerede.
Mikroplast trænger også ned i jorden, forurener vand og ødelægger økosystemer. Det truer derfor ikke kun mennesker, men også dyr og de fødevaresystemer, vi er afhængige af. Kort sagt er det ikke kun et sundhedsproblem - det er en global udfordring med store konsekvenser for både folkesundhed og miljø.
Hvad bliver der gjort?
The Times skrev, at Dr. Campens team fortsætter forskningen og nu studerer tværsnit af enkelte hjerner for at finde ud af, om visse områder indeholder mere mikroplast - og om det kan kobles til sygdomme som Parkinsons eller hukommelsestab.
Imens forskere arbejder videre med at forstå virkningerne, er flere initiativer i gang for at bekæmpe problemet. Lande som Frankrig, England og Indien har indført forbud mod engangsplast, og byer som Los Angeles og New York har begrænset brugen af f.eks. flamingo og plastposer til frugt og grønt.
Fra forskningsverdenen arbejdes der på at udvikle materialer, der nemmere nedbrydes, og man tester metoder til at filtrere mikroplast fra vand. På individuelt plan kan man bidrage ved at:
Udskifte engangsplast med genanvendelige alternativer
Undgå at opvarme mad i plastbeholdere
Bruge vaskeposer, der fanger mikrofibre ved tøjvask
Selv små ændringer i daglige vaner kan være med til at gøre en stor forskel.
