På Næstved Bibliotek kan du tirsdag den 19. november kl. 19.00-20.00 opleve et foredrag med Nanna Schelde, forfatter til bogen ”Generation skærm - en guide til forældre og andre med ansvar”.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra VIA ritzau.
Journalist Nanna Schelde begyndte at skrive artikelserien ”Sluk, mens legen er god”, da hendes egen datter nærmede sig sin første telefon. Datteren var længe den eneste i sin klasse uden telefon, men hun skulle have én, når hun begyndte i klub i 4. klasse. Nanna frygtede, at telefonen ville stjæle hendes barndom med sit dopaminudløsende og algoritme-optimerede univers. Så̊ som mor og journalist på det digitale medie Zetland påtog hun sig en opgave, som udviklede sig til en mission: Målet var så̊ hurtigt som muligt at samle så̊ meget viden som muligt for at kunne gøre datterens liv med skærmene så̊ godt som muligt – og samtidig finde ud af, hvad mobiler og sociale medier gør ved vores børn og unge.
Blev oversvømmet af henvendelser
Med artikelserien havde Nanna oplevelsen af at prikke hul på noget – et spørgsmål, som stod og dirrede overalt i landet. Da den første artikel udkom, blev hun oversvømmet med henvendelser. Navnlig fra forældre, og især to budskaber gik igen: De skrev tak, fordi hun havde taget hul på en samtale, som de havde savnet og ikke havde vidst, hvordan de skulle igangsætte. Og så̊ skrev de, at de følte sig afmægtige. For hvad stiller vi op med børnene og mobilerne?
I foredraget “Generation skærm” vil Nanna Schelde fortælle om sin mission og dele de mange opdagelser og erfaringer hun har gjort undervejs i arbejdet med både artikelserien og bogen ”Generation skærm”.
Foredraget finder sted tirsdag den 19. november kl. 19.00-20.00 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk